3D visualisering

planer og opstalter

GORI/DYRUP 2012
Ved en konkurrence på Arkitektskolen, Studio Design i samarbejde med Gori/Dyrup vandt dette designforslag en 1. præmie som værende den mest brugervenlige emballage.

 

Emballagen tager udgangspunkt i den trekantede form. Denne form er funktionel, fordi den gør det nemmere at omhælde til mindre beholdere. De afrundede hjørner hjælper med at styre “malingsstrålen”, når der hældes. 

 

Derudover er den trekantede form ideel i forhold til opbevaring på paller og hylder, fordi den mindsker pladsspild vha. de lige sider. Sammenlignet med en cylindrisk form kan dette være en økonomisk gevinst på længere sigt. 

 

Emballagen er lavet konisk, så det er muligt at stable malerbøtterne ovenpå hinanden, hvilket er praktisk i opbevaringssituationer. Den tænkes produceret af 100% HDPE, som kan genbruges og laves til nye malerbøtter - dvs. et cradle-to-cradle princip.

QR scanning af emballage

3D visualisering