GRØNNE FINGRE 2011

Når haven visner kan det være et symbol på, at vi forfalder som mennesker. Projekt “Grønne fingre” har til formål at give de ældre en mulighed for at være i kontakt med naturen ved at passe planter siddende vha. en tilpasset havemøbelserie. Det er sundt for os mennesker at færdes i naturen, eftersom det evolutionært set er det miljø vi er skabt til at leve i. Den friske luft har en lang række positive virkninger både på helbred og humør.

 

En anden vigtig faktor er selvbestemmelse  - at give den ældre mulighed for at “holde sig i gang” og være selvhjulpen trods fysiske funktionsnedsættelser har stor værdi for mange. Det at være selvhjulpet - også hvad angår havearbejde, betyder at man stadig føler, man har grebet om livet.