www.helleschou.dk

ET JÆGERKOMFUR 2012

Dette projekt tager udgangspunkt i en madlavningsmetode fra oldtiden, hvor et lerkar med rundet bund omsluttes af gløder for derved at blive opvarmet i bålet.

 

Projektet hedder et jægerkomfur og er et transportabelt “bålsted”, som er en kombination mellem et bålsted, en trangia og en grill. Man kan tage jægerkomfuret med sig ud i naturen og samle naturens ingredienser til madlavningen og samtidig få masser af frisk luft.

 

Projektet hylder udeliv, naturens spisekammer og socialt fællesskab og er inspireret af vores ældste forfædres måde at tilberede mad i Danmark. I denne periode levede menneskene i pagt med naturen. Vores forfædre spiste dyr, fisk, frugter, grøntsager, nødder, frø og drak rent vand. Jægermennesket fik ikke livstilssygdomme i samme grad, som idag. Man spiste efter sæson og efter hvad, der groede og levede vildt.

 

Projektet er et forsøg på at lave madlavningen enkel og nærværende og samtidig kombinere funktionalitet fra fortid med funktionalitet fra nutid. Med jægerkomfuret er det muligt at tilberede maden i skoven, på stranden, eller i haven.

www.helleschou.dk